GALATHEA DEN FØRSTE

Har du tænkt på, hvorfor Galatheaekspeditionen hedder Galathea? Det er ikke fordi Galathea betyder ”forskning” eller ”ekspedition”. Galathea er nemlig ikke et begreb, det er en person:

Galathea er datter af havguden Nereus og Doris. Hun er en havnymfe, men blev også dyrket som hyrdegudinde på Sicilien. Det lyder måske mærkeligt, men kigger man nærmere på hendes navn, viser det, at den er god nok: Galateia, som grækerne oprindeligt kaldte hende, kan have noget med ordet afrógala, som betyder havskum, eller ordet gála, der betyder mælk at gøre – navnet har altså forbindelse til både vand og land. Kyklopen Polyphem, som Odysseus møder på sin rejse hjem fra Troja, var som ung meget forelsket i Galateia. Det har den græske digter Theokrit skrevet et digt om. Galateia er overhovedet ikke interesseret i ham, så han er meget ulykkelig. Han tror, det er fordi, han er for grim til hende:

”Jeg ved godt, sødeste pige, hvorfor du flygter; det er fordi mit uldne øjenbryn strækker sig hen over hele panden fra det ene øre til det andet som om det var ét stort, og fordi der kun er ét øje nedenunder og fordi min næse oven over læben er bred.” (vv. 30-33)

Han prøver at lokke hende med alle sine får og mælkeprodukter, sin idylliske hule, der ligger ved en kilde, med blomster, og han vil give hende kælehjorte og bjørneunger. Han tilbyder også at lave kosmetiske indgreb på sig selv, hvis det betyder så meget for Galateia:

” Men hvis du synes, at jeg er for lodden, har jeg egebrænde og ild under asken: Jeg tilbyder at sætte ild til min sjæl såvel som mit eneste øje, som ellers er det kæreste, jeg har.” (vv. 50-53)

Men Polyphems udseende er nok ikke den eneste forklaring. Det ville være naturstridigt, at de to blev kærester, for Polyphem er hyrde, han er altså et landmenneske, mens Galateia lever i havet. Polyphem er ikke så klog, så han forstår ikke helt problemets omfang: Han regner med, at hvis han lærer at svømme, kunne det nok gå. Noget andet, der viser, Polyphems begrænsede antal brikker, er, at han ikke forstår, at han drømmer: Hver eneste nat drømmer han om, at Galateia er der hos ham, men han tror, at hun virkelig er der, at hun kommer når han falder i søvn og går, når han vågner: At hun driller ham og leger med ham:

”Smukke Galateia, hvorfor afviser du ham, der er forelsket i dig? (…) Straks når den søde søvn tager sit greb i mig, kommer du, men du går med det samme, hver gang den søde søvn forlader mig.” (vv. 19 + 22-23)

Ligegyldigt hvad årsagen er, er Galateia ikke interesseret, så Polyphem må passe sig selv og sine får og nøjes med at synge triste kærlighedssange.

Senere i Rom skrev Ovid en version af kærlighedshistorien, men den fortælles fra Galateias synspunkt: Hos Ovid er hun kærester med manden Acis, men Polyphem er forelsket i hende og frygteligt jaloux, så jaloux, at han til sidst kaster et klippestykke efter Acis. Galateia får sin far til at redde Acis, men kun på den måde, at hans strømmende blod bliver til en flod. Vergil bruger også Galateia, men ikke i forbindelse med Polyphem. I de hyrdedigte, han skriver, optræder Galateia som navnet på en af hyrdernes ekskærester. Navnet Galateia (eller Galatea eller Galathea) bliver op igennem litteraturhistorien brugt om en pige, der bliver elsket trofast af en mand.

Og hvorfor så bruge Galateia som navn til en forskningsekspedition? Først og fremmest er der jo forbindelsen til vandet, i og med, at Galateia er en havnymfe, men måske er forklaringen lige så meget, at Galateia er en, man efterstræber, en, som man gør alt, hvad man kan, for at få fat i. Måske har du et bedre bud? Nu ved du i hvert fald, hvem hun er.



Læs mere:
Theokrits digte om Polyphem og Galateia (11. og 6. idyl) kan læses i:
Theokrit, Jalousi og andre billeder fra hellenismen overs. K. Møller Nielsen (København 1990)

Ovids version af historien i:
Ovids metamorfoser overs. O. S. Due (København 2005)

Vergils hyrdedigte (ekloger) kan læses i udvalg i:
Thomsen, Ole, Veje til Rom (Århus 2007)