AQUA

Vandforsyninger

De gamle romere opfandt en aquaeduct, som var en effektiv vandleder, der kunne fragte vand oppe fra bjergene og ind til byerne. I byens fortove var der blyledninger, som transporterede vandet rundt til borgerne. Til de rigere huse og til de offentlige bade var der lagt vandledninger ind. De fattigere borgere kunne hente vand ved nogle løbebrønde, som var overalt i byen. Det vand, der var tilovers, løb i rendestenene i gaderne, som havde trædesten, så man ikke blev beskidt af det snavsede vand. Ved siden af løbebrøndene var der oftest en såkaldt vandsøjle. Det var et firkantet tårn med en rille i hver side, hvori der har været disse blyledninger. Denne vandsøjle blev brugt til at sikre et et rimeligt vandtryk i ledningerne.

Før man fik disse mere avancerede systemer i Det Gamle Rom, havde man hentet vand fra brønde og nærliggende floder.

I dag er der stadig mange ruiner af systemerne, særligt i Pompeji og Herculaneum.

Badeanstalterne

I Det Gamle Rom havde de rigeste romere deres egen private badeanstalt i hjemmet. Men man behøvede skam ikke at være rig for at nyde et romersk bad! Der var offentlige bade, hvor alle romere kunne komme. Der var forskellige slags bade. Badene var oftest rigt udsmykkede med vægmalerier og statuer.

Et af de store offentlige bade hed Stabianerbadene og lå i Pompeji. Her kunne byens mænd komme ind og dyrke sport og bade.

Plan over Stabianerbadene

1 Hovedindgang 2 Vestindgang 3 Omklædningsrum 4 Bowlingbane 5 Bademesterens kontor 6 Nordblokkens indgang 7 Offentligt toilet 8 Vandtank / trædemølle

9 Lavt bassin 10 Svømmebassin (11-15 Mændenes bade) 11 Indgangshal 12 Omklædningsrum 13 Koldt bad 14 Varmt bad 15 Svedebad

16 Kedelrum 17-18 Varmtvandstanke 19 Koldvandstank 20 Hovedfyrsted 21 Trækild 22 Slavernes venterum (23-28 Kvindernes bade) 23 Vestindgang 24 Østindgang

25 Omklædningsrum 26 Koldt bad 27 Varmt bad 28 Svedebad 29 Sportsrum (?) 30 Palaestra 31 Brønd S Forretninger T Bar

Først gik man ind i omklædningsrummet, apodyterium (12 og 25), og klædte sig helt af. Derefter gik man ud på den store sportsplads, palaestra (30), som lå midt i anlægget. Her kunne man dyrke sport, lege eller endda spille et spil, der minder om bowling, på en lang flisebelagt bane. Når mændene så var blevet trætte og svedige af deres motion, kunne de gå ind i omklædningsrummet og få skrabet sved og død hud væk med en skraber, strigilis (se billede nedenfor) og derefter få massage.

Efter dette kunne man gå ind i et lavt bassin for at rense sine fødder (9), inden man sprang i et stort svømmebassin (10). Bagefter kunne man gå ind og nyde de varme bade.

Disse opvarmede bade bestod af: Et varmt rum, tepidarium (14), og et svederum, caldarium (15, nærmest kedelrummet). I mændenes afdeling var der også et lille rundt rum med et bassin fyldt med koldt vand , et såkaldt frigidarium (13). I kvindernes meget mindre badeafdeling lå dette kolde bad i omklædningsrummet. Man gik først i det kolde bassin, derefter ind i varmerummet for at vænne kroppen til en varmere temperatur inden man til sidst gik ind i svederummet, hvor der var et bassin med meget varmt vand. Dette bassin blev opvarmet på en meget smart måde med et bål tæt på den vandtank, hvor vandet i bassinet kom fra. Vandet blev derefter holdt varmt af samme bål, som også var tæt under bassinet.

I svederummet var der gulvvarme, som fungerede takket være et avanceret system. Gulvet blev holdt oppe af murstenssøjler i kælderen under badet. Fra et ildsted i kælderen trak varm luft op i nogle huller i disse murstenssøjler, som støttede gulvet i svederummet. Den varme luft trak op til gulvet gennem hullerne i søjlerne, og opvarmede det således. Nederst i væggen i svederummet var der huller som der kom varm luft igennem, og i endevæggen var der huller til udluftning.

Offentlige toiletter

De offentlige toiletter fandtes mange steder i romerske byer, og var fællestoiletter. Det vil sige at mange mennesker samledes dér og diskuterede, eller snakkede mens de gjorde, hvad de skulle. De var blandt andet ved forum, ved teatret og i badene. Toilettet i Stabianerbadene (7) var et typisk romersk offentligt toilet. Langs tre af væggene var en slags bænke med plader, som blev båret af stenblokke. I disse plader var der runde huller, og her satte man sig! Under sæderne var der en dyb rende med vand i. Ved hjælp af denne rende blev ens efterladenskaber skyllet ud i kloakken. Romerne tørrede sig med en svamp, der sad på en pind. Foran sæderne var en lav rende med vand, hvor man skyllede svampen efter brug – så var den klar til næste gæst!

Skrevet af Line Pedersen, latinelev på Silkeborg Ungdomsskole 2006/7