ANCIENT SPIN

Gennem hele antikken var oraklet i Delphi det vigtigste orakel i den græske verden. Guden Apollon gav sine orakelsvar via en præstinde: Pythia ¹. Svarene var altid for gådefulde til, at almindelige mennesker kunne få nogen som helst mening ud af dem, så der var et særligt uddannet præsteskab, der stod for at tolke Pythias svar.

Politisk set var præsterne nogle af de mest toneangivende og indflydelsesrige spindoktorer i samtiden. De var utrolig velinformerede om samfundsmæssige forhold, og kunne påvirkes i den retning, en ansøger havde brug for, mod betaling. De havde stor magt, fordi mange benyttede sig af oraklet og troede på, hvad det sagde. Derfor var det fx af stor betydning at have gunstige orakelsvar med i tasken, hvis man ledte efter allierede til krig eller ville til tops i politik.

Det var nødvendigt, at præsterne var godt inde i samfundsforhold for at de kunne udlægge orakelsvarene på en sådan måde, at de kom til at gå i opfyldelse. F.eks. var oraklet langt ind i perserkrigene perservenligt, fordi perserne i henseende til antal, styrke og våben var grækerne overlegne. Men da grækerne fik fremgang, blev oraklets holdning til grækerne positiv.

Selve orakelsvarene var altid tvetydige, så oraklet tog aldrig fejl. Hvis virkeligheden ikke passede med orakelsvaret, var det fordi, det var blevet tolket forkert. F.eks. fik Kong Kroisos at vide, at han ville ødelægge et stort rige, hvis han gik i krig mod perserne. Det tolkede han som et sejrsvarsel, men det var hans eget rige, han ødelagde.

Mere om oraklet i Delphi:

Hvem? Hvor?
Delphi ligger på bjergmassivet Parnassos på det græske fastland nord for den korinthiske golf. Apollon Pythios’ helligdom blev opført i slutningen af 9. århundrede fvt. på resterne af et mykensk kultcentrum (dvs. fra 1200-tallet fvt.). Apollon dræbte dragen Python, der er forbundet med Gaia, jordgudinden. Den ældste benævnelse for stedet er Pytho², som er den eneste benævnelse for Delphi i Iliaden og Odysséen.

Oprindeligt var det kun omegnens folk, der kom og spurgte om deres små anliggender, som de havde gjort allerede i Gaias tid. Spørgsmålene var af dagligdags karakter. Fx spørger manden Aigeus i Euripides’ tragedie Medea oraklet, hvorfor han ikke kan få børn. Oraklet svarer ham, at han skal vente med at åbne gedeskindsposens fod til han kom hjem til sin egen arne. Det blev tolket sådan, at han skulle vente med seksuelle udskejelser til han kom hjem til sin kone (gedeskindsposen = bukserne).

Oraklets storhedstid begyndte i det 7. århundrede fvt. Fra det tidspunkt kom alle Hellas’ staters og en mængde af de asiatiske rigers herskere og rådspurgte oraklet ved ethvert vigtigt skridt. Også almindelige folk kom længere væk fra. Oraklets popularitet medførte hellige krige, fx. da byen Krisa begyndte at opkræve afgifter på de veje, der førte til Delphi. På trods af stridighederne var Delphi et af de største samlingspunkter i den græske verden: Næsten enhver bystat havde sit eget skatkammer på helligdommen, der var borgfred i Delphi begyndende allerede ved vejene udenfor og enhver deme (en slags amt) havde deltagere ved de pythiske sportslege, som blev afholdt hvert fjerde år.

Og hvordan gør man så? Ofringer og ritualer
Man traskede ikke bare ind til Pythia og stillede sit spørgsmål. Der var mange ritualer, der gik forud for selve spådomsseancen: Først skulle man rense sig i kilden Kastalia. Det ritual er formodentlig hentet fra en af oraklets andre funktioner: Renselsen for blodskyld.

Det næste ritual var dyreofringen, som dels tjente til at gøre Apollon velvillig, ligesom de mange votivgaver, og dels tjente som middel til at se, om guden var tilstede. Apollon havde jo flere opgaver end at være spådomsgud i Delphi, så man kunne ikke bare regne med, at han altid var hjemme. Den spørgende medbragte et offerdyr og ved sitrevarsel afgjorde man, om guden var der: Hvis dyret ikke sitrede, når det blev slagtet, overhældte man det med koldt vand, bygmel eller ærter for at frembringe sitren. Hvis dyret stadig lå slapt hen, var det tegn på, at Apollon ikke var til stede, og den spørgende fik ikke adgang til det hellige rum og præstindens ord.

Efter ofringen undersøgte man, om de spørgende tidligere havde begået skændige handlinger, og først hvis de blev erklæret rene, fik de adgang til templet.

Pythia skulle også forberede sig. Inden en spådomsseance skulle hun faste, rense sig i Kastalia og tygge laurbærblade. Det fortælles også, at hun skulle indånde dampe fra laurbærblade eller drikke vand fra Kassotiskilden. Ritualerne har man brugt til at forklare præstindens trancetilstand.

Hvis alt var i orden, fik man lov at stille sit spørgsmål, og svaret fik man så af Pythias præster.


<sup>1) I begyndelsen var præstinderne unge jomfruer, men efter et voldtægtsforsøg gik man over til ældre kvinder. Præstestanden valgte tit en lokal bondedatter, fordi sådan nogle var dårligt uddannet og dermed nemmere at præge i den retning, de havde brug for. Hun skulle leve i nøjsomt uden kontakt til sin familie.

2) Ordet pytho kan afledes af verbet pytho: bringer til at rådne. Da råd har konnotationer til jord forstår vi bedre dels den mytologiske forbindelse mellem Gaia og Python og forbindelsen mellem Gaias orakelvirksomhed og stedsbetegnelsen.</sup>