TIDSREGNING

Grækerne 776 f. Kr.
Oldtidens grækere anvendte afholdelsen af de første olympiske lege som fælles tidsregning, og de blev i følge traditionen afholdt i 776 f Kr.
Man regnede ikke i solår, altså i enkelte år, men i perioder på 4 år – i olympiader. En olympiade er tidsrummet på 4 år mellem 2 olympiske lege. Fx: Rom blev grundlagt i den sjette olympiades 3 år = 753 f. Kr..

Romerne 753 f. Kr.
De gamle romere brugte Roms grundlæggelse som fælles tidsregning. Rom blev grundlagt på Palatinerhøjen d. 21. april 753 f. Kr.
Fx: Cæsar blev myrdet i det 710ende år efter byens grundlæggelse = 44 f. Kr.

284 e. Kr.
Ordenstal over 1000 er besværlige at have med at gøre, og under den romerske kejser Diocletian 284-305 e. Kr. begyndte man at anvende hans første regeringsår 284 e. Kr. som udgangspunkt for den officielle tidsregning.

Kirkens tidsregning – og vores
Kirken brugte fortrinsvis kalenderen til at fastlægge de kirkelige højtider. I år 248 i den diocletianske tidsregning skulle Dionysius Exiguus udarbejde en ny liste over kirkehøjtider, og han fastsatte da dette år til at være det 532. år efter Kristi fødsel.
Denne tidsregning, som tager udgangspunkt i Jesu fødsel og fastsætter året til anno Domini = i Herrens år, bliver efterhånden, men meget langsomt, den fælles tidsregning i Europa.

Den arabiske verden 622 e. Kr.
Den arabiske verdens tidsregning tager udgangspunkt i Muhammeds flugt fra Mekka til Medina i 622 e.Kr.

Verden skabelse 5509 f. Kr.
I Byzants, den østlige del af romerriget, vedblev man at regne efter verdens skabelse 5509 f.Kr., og i Rusland brugte man denne tidsregning helt til 1700, hvor Peter d. Store indførte den vesteuropæiske tidsregning, anno Domini.

Du kan læse mere her