BLÆR DIG I DANSKTIMERNE!

Dansk Sprognævn anbefaler at man bruger de latinske betegnelser når man taler om grammatik – også på dansk. Her er en liste over de danske betegnelser som I garanteret bruger i skolen og over hvad de hver især hedder på latin. I parenteserne kan du se hvordan de enkelte betegnelser forkortes. Det er også smart at kende forkortelserne, da det er dem der bruges i de fleste ordbøger.

I kolonnen til højre kan du se, hvad begreberne dækker over lidt mere nøjagtigt.

Måske finder du nogle danske betegnelser som du ikke kendte, men hvor du kender den latinske. I tysktimerne er der for eksempel ikke mange lærere der taler om fald – man kalder det ved den latinske betegnelse, nemlig kasus.

Prøv og se hvor mange af de latinske betegnelser du kan lære dig, og blær dig med dem i dansktimerne (og engelsk, tysk, fransk, spansk mm.)!

Dansk betegnelse	Latinsk betegnelse	Eksempler	Forklaring
1. grad af tillægsord	Positiv	hurtig, høj, nyttig, sjov	Adjektiver skal slås op i ’positiv’ i ordbogen. Man kan fx ikke slå ’sjovere’ op, men må kigge under ’sjov’.
2. grad af tillægsord	Komparativ (komp.)	En hurtigere cykelrytter kunne ikke have klaret et højere bjerg.	Komparativ angiver at noget er mere end noget andet, og bruges ofte i sammenligninger.
3. grad af tillægsord	Superlativ (superl.)	Den nyttigste hjemmeside kan også være den sjoveste.	Superlativ angiver den højeste grad af noget.
Bindeord	Konjunktion (konj.)	Marcus og Cecilia synes, at naboen er dum, men de hilser på ham, når han har sin hund med.	Konjunktioner bruges til at ’forbinde’ sætninger eller sætningsdele med hinanden.
Biord	Adverbium (adv.)	Marcus havde allerede været på nettet meget længe, han havde fundet en kæreste.	Adverbier beskriver verber, adjektiver og andre adverbier.
Bydemåde/bydeform	Imperativ (imp.)	læs! leg! lær!	Imperativ svarer til verbets stamme, og bruges til at kommandere med folk.
Datid	Præteritum (præt.)	Marcus læste en bog, mens Cecilia legede	Et verbum i præteritum angiver at handlingen fandt sted i fortiden.
Egennavn	Proprium (prop.)	Rom, Marcus, Grækenland, Europa	Et proprium kan være på personer, lande, byer, floder mm. Skrives med stort begyndelsesbogstav.
Ejefald	Genitiv	Roms kejser, pigens iPod, kejseren af Rom	Genitiv får et substantiv til at lægge sig til et andet, fx ’mandens hat’. Genitiv bruges bl.a. til at udtrykke hvem der ejer noget.
Ental	Singularis (sg.)	en pige, et barn, huset, bilen	Singularis angiver at der kun er én af noget.
Fald	Kasus		Vi bruger ikke kasus på dansk – kun lidt! Kasus bruges især på tysk og latin, men findes faktisk i alle moderne sprog, fx dansk, engelsk, og fransk.
Flertal	Pluralis (pl.)	piger, børn, husene, bilerne	Pluralis angiver at der er to eller flere af noget.
Forholdsord	Præposition (præp.)	på, under, i, ved, over	Præpositioner er små ord som siger noget om hvor én ting er i forhold til noget andet eller om retning og bevægelse.
Førdatid	Pluskvamperfektum	Marcus havde gennemført spillet inden han skulle spise.	Et verbum i pluskvamperfektum angiver at handlingen foregår før en anden handling i datid.
Førnutid	Perfektum	Cecilia har set ”Terkel i Knibe” mange gange, men griner stadig af den.	Et verbum i perfektum angiver at handlingen foregår før en anden handling i nutid.
Genstandsfald	Akkusativ		En sætnings objekt og objektsprædikat skal stå i akkusativ (på kasussprog).
Genstandsled	Objekt	Cecilia spiser en kage. Hunden får også en bid.	Et sætningsobjekt findes ved at spørge ’hvad/hvem + verballed? Altså: ’Hvad spiser Cecilia? En kage’
Grundled	Subjekt	Cecilia spiser en kage. Hunden får også en bid.	Et sætnings subjekt findes ved at spørge ’hvad/hvem + verballed?’
Hankøn	Maskulinum (m.)
Hensynsled	Dativ-objekt	Hunden tigger, så Cecilia giver den en bid.	En sætnings dativobjekt findes ved at spørge ’til/for hvem/hvad + verballed + subjekt?’
Hunkøn	Femininum (f.)
Intetkøn	Neutrum (n.)
Kendeord	Artikel (art.)	dansk: en, et, -en, -et, engelsk: the, tysk: der, die, das, fransk: le, la, les, spansk: el, la, los, las, græsk: ὁ, ἡ, τό, οἱ, αἱ, τά	Artikler bruges til at angive om et substantiv står i bestemt eller ubestemt form, og om det er singularis eller pluralis. På dansk sætter vi artiklen bagpå substantivet når vi vil gøre det bestemt.
Køn	Genus		På dansk har vi fælleskøn (substantiver man sætter ’en’ foran, fx ’en kat’) og intetkøn (substantiver man sætter ’et’ foran, fx ’et hus). Men på mange fremmedsprog (fx tysk, latin, græsk m.fl.) har man tre køn, maskulinum, femininum og neutrum.
Medlyd	Konsonant	bogstaverne b, c, d, f, g, h, j, k, l, m, n, p, q, r, s, t, v, w, x, z
Navnemåde/navneform/ at-form	Infinitiv (inf.)	at læse, at lege, at lære	Man kan kun slå et verbums infinitiv op i en ordbog. Man kan sætte ’at’ foran infinitiver.
Navneord	Substantiv (sb.)	en bog, et hus, en CD, et bord	Man kan sætte ’en’ eller ’et’ foran substantiver. Substantiver dækker over ting, genstande og begreber.
Nutid	Præsens (præs.)	Marcus læser en bog, men Cecilia leger	Et verbum i præsens angiver at handlingen foregår ’lige nu’.
Nævnefald	Nominativ		En sætnings subjekt og subjektsprædikat skal stå i nominativ (på kasussprog).
Omsagnsled til genstandsled	Objektsprædikat	Marcus maler huset hvidt og gør sin mor glad.	Objektsprædikater lægger sig til et objekt som verballedet forandrer. I sætningen Marcus maler huset hvidt og gør sin mor glad er ’hvidt’ og ’glad’ objektsprædikater fordi de siger noget om hvad der er sket med de to objekter, nemlig ’huset’ (som er blevet hvidt) og ’mor’ (som er blevet glad).
Omsagnsled til grundled	Subjektsprædikat	Drengen hedder Marcus, han er rar.	Subjektsprædikater siger noget om sætningens subjekt og kommer efter former af ’være’, ’blive’, ’hedde’, ’kaldes’. Man kan sætte lighedstegn mellem subjekt og subjektsprædikat (fx ’drengen = Marcus’ og ’han = rar’)
Selvlyd	Vokal	bogstaverne a, e, i, o, u, y, æ, ø, å
Stedord	Pronomen (pron.)	han, hun, den, det, hvem, hvad, nogen, som, der	Pronominer står i stedet for et andet ord, oftest et substantiv eller et proprium.
Tillægsform	Participium (part.)	Efter at have leget, gik Cecilia syngende ind i huset.	Et participium er en form af et verbum der kan bruges som et adjektiv (fx den leende ko), men også i perfektum og pluskvamperfektum.
Tillægsord	Adjektiv (adj.)	nyttig, sjov	Man kan ofte sætte ’at være’ foran adjektiver. Adjektiver beskriver substantiver.
Udsagnsord	Verbum (vb.)	læse, lege, lære	Man kan sætte ’at’ eller ’jeg’ foran verber. Verber er ord som udtrykker en handling eller bevægelse.

Blær dig i dansktimerne! – Lær latin i ungdomsskolen. Eller prøv det nye kursus i ungdomsskolen "Grækerne, romerne og os".