”The Odyssey” blev lavet i 1997 med et kæmpe budget på hele 400 millioner kroner.
Den blev instrueret af Andrei Konchalovsky fra Rusland, som med filmen vandt en Emmy.
Francis Ford Coppola, der bliver anset for en af Hollywoods største instruktører,  var  ”kun” producer på ”The Odyssey”.

Oprindeligt var ”The Odyssey” en mini tv-serie, som så senere blev kortet ned til 2 timer og 55 minutter. Miniserien bygger på den græske digter Homers berømte epos Odysseen, som handler om helten Odysseus og hans kvaler under hjemrejsen fra Troja. Den trojanske krig er ikke beskrevet særligt fyldestgørende i filmen, men den hører også til Homers andet epos Iliaden.

Hvis man forventer en nøjagtig gengivelse af Odysseen, bliver man skuffet - der er en del ”mangler”: Odysseus møder eksempelvis hverken sirenerne eller lotus spiserne, men de er selvfølgelig udeladt, fordi man ikke har kunnet have alle personer og væsener med i filmen – så var den blevet alt for lang. Til gengæld er der mange gode arkæologiske detaljer: bejleren Antinoos drikker vin sammen med slavepigen Melanthe af en nøjagtig kopi af en drikkeskål fundet i Mykene, og da Odysseus omsider har genvundet sit rige, sætter han sig på en tro kopi af tronstolen på Knossos.
Filmen er ikke fortalt på samme måde som Homers epos. Både Iliaden og Odysseen starter in medias res, mens filmen er kronologisk. Den begynder med Agamemnons og Menelaos’ afhentning af Odysseus forud for den trojanske krig.  Dette skal selvfølgelig forklares med, at det er lettere at forstå en historie, hvis man får den fortalt i kronologisk rækkefølge. Denne metode er brugt af flere genfortællere, heriblandt Bent Haller, som har lavet nogle meget let læselige versioner af eposserne Odysseen og Argonautertoget .

En anden kritik af filmen kunne være, at når de nu havde 400 millioner kroner til at lave filmen, hvorfor har de så ikke brugt flere kræfter på special effects  som eksempelvis kyklopen og Scylla og Charybdis, der virker lidt anakronistiske.  I modsætning til fx Troy, er guderne med i ”The Odyssey”, selv om deres rolle er reduceret, fx mangler gudeforsamlingerne på Olympen, men derimod er Odysseus’ dialog med Poseidon et meget positivt træk. Der er simpelthen indsat en scene lige efter grækernes erobring af Troja, hvor Odysseus udfordrer sin ”skæbne” personificeret ved Poseidon. Forblindet (ate) af sin egen indsats ved Troja,  ”I am Odysseus of Ithaka!”,  nærmest brøler Odysseus i et anfald af hybris, at han ikke behøver  guderne længere: ”I don’t need you anymore.” Dét bliver hans nemesis i resten af filmen.  I denne enkle scene eksemplificeres disse tre antikke nøglebegreber på en lidt genial måde, og det er nok også derfor scenen er sat ind.

Generelt synes jeg personligt, at det er en god film. Den udelader nogle vigtige ting fra Odysseen, men den giver dog stadig væk et godt indblik i den græske mytologi og Homers verden. Historien om Odysseus, der rejser ud og er væk tyve år (ti år ved Troja og ti års hjemrejse), men som ikke mister kærligheden til sin kone, er jo også en vigtigt del af Homers historie. Selvom han flere gange får tilbud om udødelighed og evig ungdom og har mulighed for et godt liv andre steder, længes Odysseus kun efter sin kone og sit hjemland. Denne ufatteligt smukke historie vil altid være god - også selvom der bliver udeladt små detaljer – og man bliver som læser (og filmelsker) stadig draget af historien om den store mand og hans kvaler.

Lasse Offersen, 3.h, Sct. Knuds Gymnasium.