dot marking which headline is selected
Jeg, Claudius
The Matrix - Anmeldelse
Anmeldelse af ”Troy”
The Odyssey
Gladiator
300
O Brother, Where Art Thou
Edipo Alcalde

The Matrix - Anmeldelse

 

Vil du kende sandheden om The Matrix? Sandheden er, at intet er sandt. Vi er alle som Platons hulemænd, der ikke ser andet end skyggerne af den virkelige verden, og derfor er helt sikre på, at dét er virkeligheden. The Matrix er filmens skildring af fænomenernes verden. Reelt er The Matrix et computerprogram designet til at vise verden, sådan som vi tror, den er. Men denne virkelighedsopfattelse er blot en illusion, og jorden er i virkeligheden overtaget af rumvæsener, som udnytter menneskets arbejdskraft til at producere energi.

 

Hovedpersonen Thomas ”Neo” Anderson (Keanu Reeves) optages i en – umiddelbart - underlegen oprørsbevægelse, hvor han regnes for at være den udvalgte/The One (Hvis man bytter lidt rundt på bogstaverne i ”Neo” opstår ”One”), som ifølge profetien skal bekæmpe The Matrix.

 

”Kend dig selv” er det vigtigste element i livet, som Sokrates udtrykker det til Alkibiades i Symposion. På samme måde som Alkibiades må Neo lære sig selv at kende for at kunne udfylde profetien, som oraklet i filmen kommer med, siddende på en tre-”foddet” taburet, beruset – ikke af underjordiske dampe – men af duften af nybagte småkager! Med den vinkel kan filmen ses som en dannelsesrejse, hvor Neo skal lære sig selv bedre og bedre at kende. Han opdager, at dette bekendtskab er det mest nødvendige for at komme helskindet gennem de hårrejsende prøvelser, han udsættes for.

 

Udover filmens lettere beskedne - men dog interessante - samfundskritik, vil den kritiske filmseer sandsynligvis lidt for ofte føle sig tvangsindlagt til den noget banale kærlighedsaffære mellem hovedpersonen og den smukke og gode Maria-Magdalena-figur Trinity (Carrie-Anne Moss), for ikke at nævne de karate kid-lignende kong-fu-scener, som for ofte virker som afbræk fra filmens egentlige handling.

 

Filmen er propfyldt med symboler og elementer lige fra ”Alice i Eventyrland” til Platons ”Hulebilledet” og ”Det Nye Testamente.” Men den fungerer også i højeste grad ”blot” som psykologisk eksperiment. For vil du helst være fanget i en falsk virkelighedsopfattelse, hvor det er muligt at nyde en rød og saftig bøf, eller vil du spise vælling fra en tank og vide, at den er ægte, og at du styrer dig selv? Og hvad nu hvis du vidste, at bøffen kun findes i kraft af det computerstyrede tankespin? Måske er the Matrix så at foretrække frem for the real world? Det mener i hvert fald Cypher, filmens Judasfigur, der – som navnet siger, er træt af at være et nul i the real world. Platon ville nok ikke være enig.

 

 

Frederik Antoine Lebech Pépin, 2a19

Sct. Knuds Gymnasium

 

Læs mere på http://www.dfi.dk/filmiundervisningen/film-i-skolen/undervisningsmaterialer/materialer-til-spillefilm/the-matrix.aspx