O Brother, Where Art Thou

Filmens titel på klingende Shakespeare-engelsk kan skræmme selv den klogeste af os væk. I hvert fald forventer man noget andet end det man får – men det er ikke altid dårligt. Brødrene Joel og Ethan Coen starter deres film fra år 2000 med at fortælle, at den er en filmatisering af Homers Odyssé, og det giver så sandelig filmen en ekstra dimension, hvis man har læst noget af Odysséen inden. Visse henvisninger til Homer er åbenlyse, og visse er mere skjulte.

Filmen er historien om en trio af ret skæve personligheder, for hvem det lykkes at flygte fra en fangelejr, og vi følger deres hjemrejse herefter. Hovedpersonen Ulysses Everett McGill (George Clooney) skal hjem til sin kone Penny (Holly Hunter). På deres rejse gennem 30’ernes Mississippi, møder vores helte adskillige farer og modstandere: Ku Klux Klan, religiøse bevægelser og en meget stor og farlig enøjet mand. Ulysses Everetts snilde råd får dem dog oftest helskindede ud af de fleste kattepiner, men det, som bliver trioens endelige redning, er deres talent for at optræde med deres ”Old timey” musik, især med sangen Man of Constant Sorrow.

George Clooney er en af filmens største fordele og med sit skælmske smil og blinket i øjet er han en oplagt Odysseus. Men som sagt i indledningen så bliver filmen bare bedre, hvis man har læst Homers digt inden. Her vil jeg ikke opremse lighederne med og referencerne til Odysséen, for det er sjovt selv at opdage dem. Jeg vil bare på få linjer nyde lighederne mellem indledningen af digtet og den ovennævnte sang, som trioen under navnet Soggy Bottom Boys synger. I første linje af Odysséen kaldes Odysseus polytlas, et ord, som kan oversættes med ”hårdtprøvet” og i digtet skal vi så høre om alle disse prøvelser, som han har været udsat for. Sangen har samme forhold til filmen, der fremstiller Ulysses Everetts problemfyldte liv, som de synger om i sangen. I den virkelige verden er sangen skrevet af en blind folkesanger ved navn Dick Burnett, præcis som de gamle grækere selv fortalte, at Homer, som skrev Odysséen, var en gammel, blind mand, som i mange år havde sunget om Odysseus inden han skrev det ned. Filmen er meget underholdende og kan sagtens stå for sig selv uden Homers Odyssé som støtte. Den er i høj grad sit eget kunstværk.

Af Sara Ahrendt Svenningsen

Læs mere om Homer her på siden i artiklen McHomer

    Man of constant sorrow


    I am a man of constant sorrow
    I've seen trouble all my days
    I bid farewell to old Kentucky
    The state where I was borned and raised


    For six long years I've been in trouble
    No pleasure here on earth I find
    For in this world I'm bound to ramble
    I have no friends to help me now


    It's fare thee well my own true lover
    I never expect to see you again
    For I'm bound to ride that northern railroad
    Perhaps I'll die upon this train


    You can bury me in some deep valley
    For many years where I may lay
    Then you may learn to love another
    While I am sleeping in my grave


    It's fare you well to a native country
    The places I have loved so well
    For I have seen all kinds of trouble
    In this cruel world, no tongue can tell


    Maybe your friends think I'm just a stranger
    My face you'll never see no more
    But there is one promise that is given
    I'll meet you on God's golden shore