Uranos
Uranos er den første hersker. Han er søn af Gaia, og er samtidig hendes ægtemand. Han er ikke en af titanerne. Han er også fader til kykloperne og de hundredarmede, som han spærrer inde i Tartaros. Disse vender sig senere mod ham ved at lave den segl, som Uranos` søn, titanen Kronos, bruger til at kastrere ham med. Faderens afhuggede lem kaster Kronos i havet, og ud af sæden opstår Afrodite, og af blodet, der drypper på jorden, opstår skæbnegudinderne (erinyerne) og giganterne. Uranos forbander Kronos og spår, at det samme vil ske for ham.