Erinyerne
Græske skæbnegudinder. De forfølger mordere og andre forbrydere, der ikke kan få deres straf anden vej. Deres forældre er Uranos og Gaia, da de er opstået fra Uranos´ blod, engang da dette dryppede på jorden (Gaia betyder jord). Erinyerne er tre, og hedder: Alekto, den utrættelige, Megaira, den misundelige, Tisifone, hævnersken. Deres hår er slanger, og de er utrættelige i deres jagt efter deres bytte. De dræber det ikke, men forfølger det så det aldrig får fred.