Troja: (Ilion el. Ilios) Navn på en by, der lå ved Hellesponten. Dardanos fra Italien kom og grundlagde en by for foden af Idabjerget, som han kaldte Dardania. Dardanos sønnesøn, Tros, udstrakte området til sletterne, disse folk fik navnet trojanerne. Den yngste søn, Ilos, blev hersker, og derfra kommer Trojas andet navn. Ilos' søn Laomedon blev hersker efter sin fars død. Guderne Apollon og Poseidon opførte de stærkeste mure omkring byen, men fik ingen løn. Poseidon sendte et havuhyre ind til landet for at gøre det af med landet. Da Herakles kom forbi,(han var på Argonautertoget), gjorde han det af med uhyret. Da Laomedon nægtede at betale, kom Herakles tilbage for at få hævn,( det var efter, han var færdig med de tolv arbejder), gjorde det af med kongen og indsatte hans søn Priamos. Priamos fik sønnen Paris, som han som lille satte ud, da det blev spået, at Paris ville være skyld i, at Troja gik ned i flammer. Det var Paris, som tog den græske Helena med sig til Troja, og det medførte Den Trojanske Krig, Helenas mand Menelaos sammen med sin bror Agamemnon bekæmpede for at få Helena tilbage og derved genvinde æren. Trojaerne blev besejret, da grækerne byggede den trojanske hest, hvor i de gemte sig, og trojaerne lod hesten komme igennem byporten, da de troede grækerne havde taget hjem, og at hesten var et ofrelsesdyr til guderne. |