Jason
Jason er en kongesøn, der er vokset op i landflygtighed. Hans far er blevet afsat af sin bror, Pelias. Jason og Pelias rådspørger sig begge med oraklet i Delfi, hvor Jason får svaret: "Du er født til at være konge", og Pelias får svaret: "Frygt den der kommer med én sandal". Pelias er i tvivl om sit svar, men da Jason kommer for at kræve sin trone iført kun en sandal, er Pelias ikke længere i tvivl. Pelias forlanger derfor, at Jason skal hente det gyldne skind i Kolchis ved Sortehavet, for at bevise at han er den rigtige konge. Skindet tilhørte oprindeligt en flyvende vædder, men er nu bevogtet af en drage.

I skibet Argo drager Jason afsted med de tapreste helte. Man kalder disse argonauterne. Det første sted de stopper, er øen Lemnos, hvor der ingen mænd er, kun kvinder, der modtager dem med åbne arme.. Grunden til at der kun er kvinder på øen er, at de har dræbt alle mændene. Dette fortæller de selvfølgelig ikke argonauterne, der er så glade for øens kvinder, at de bliver der et helt år. (babyboom!!)