Orestes og Elektra Var børn af Klytaimnestra og Agamemnon. Agamemnon er blevet dræbt af Klytaimnestra og hendes elsker, Aigithos, da børnene er unge. Orestes bliver reddet af slaver og ført til kong Strofios af Fokis, men Elektra bliver ladt tilbage. I hele sin ulykkelige barndom venter Elektra på, at Orestes skal komme og hævne deres faders død. Sammen med sin ven Pylades, søn af kong Strofios, drager Oreste til Mykene for at dræbe Klytaimestra og Aigithos. De bliver budt velkommen af den ventende Elektra, og sammen planlægger de mordet. Parret bliver dræbt af Orestes, der ikke er helt glad for det, men Elektra presser på. Det næste problem er: hvem skal nu hævne Klytaimnestras død? Orestes kunne ikke så godt tage livet af sig selv, og p.g.a. dette dilemma bliver Orestes i lang tid efter forfulgt af dæmoner, der ikke vil give ham et sekunds ro. I dag ville vi nok kalde disse dæmoner samvittighedskvaler. Efter mange pinefulde år bliver Orestes dog sin faders efterfølger på tronen af Mykene. Han bliver gift med Hermione, datteren af sin onkel og tante, Menelaos og Helena. De får barnet Tisamenos, som efterfølger Orestes. |