Antigone
Tilhører det thebenske kongehus. Hun er datter af Ødipus og Iokaste, og søster til Ismene, Polyneikes og Eteokles. Hun er niece til Kreon, som er Iokastes bror, og hun er forlovet med dennes søn, Haimon. Efter deres fars død vender Ismene og Antigone tilbage til Theben. Da hendes brødre er faldet for hinandens sværd, bliver Kreon konge.

Da Polyneikes har forsøgt at indtage Theben for at styrte broderen, mener Kreon ikke at han skal begraves, da dette er lov og ret. Men Antigone har ifølge gudeverdenens uskrevne lovne pligt til at begrave sin bror, og hun begraver ham derfor symbolsk om natten. Men Kreon, som må følge loven, dømmer Antigone til døden, og lukker hende ind i en kuppelgrav, hvor hun skal dø af sult. Guderne bliver vrede, og den gamle seer Teiresias fortæller Kreon, at p.g.a. hans gerning vil hans eget afkom lide døden. Kreon styrter ud til grotten, kun for at finde Antigone hængt i sin kjole, og Haimon, der for øjnene af Kreon tager sit eget liv p.g.a. sin forlovedes død. Da han som en nedbrudt mand vender hjem, ligger hans mor død af sorg over Haimons død.