| Ødipus... Ødipus får uvidende sin biologiske mor til hustru (det er jo incest!). De får sønnerne Polyneikes og Etéokles og døtrene Antigone og Isméne. Ødipus er en god konge og regerer landet fint, indtil guden Apollon sender en pest til landet. Ødipus opsøger Oraklet i Delfi for at spørge om råd, og dette svarer, at den forrige kong Laios' morder må findes. Ødipus sætter en stor undersøgelse i gang og spørger bl.a. den gamle kusk, Teiresias. Han værger sig ved at svare, da han jo ved, at morderen er Ødipus. Efter nogen tids selvransagelse slutter Ødipus, at det er ham selv der er morderen. Iokaste trøster ham og siger, at Oraklet ikke altid taler sandt og nævner, at Laios var blevet spået, at han ville blive dræbt af sin søn, men den eneste søn, de havde fået, satte de ud på bjerget. Selvom Ødipus føler sig lettet, sender han dog bud, efter den gamle thebenske hyrde. Hyrden indrømmer at han gav barnet til en korinthisk hyrde. Den samme korinthiske hyrde træder i det samme ind af døren og meddeler, at kong Pólybos af Korinth er død, så Ødipus må vende hjem og overtage tronen. Ødipus er lykkelig over at adoptiv-faderen er død af alder og ikke fra Ødipus' egen hånd, men han vil stadig ikke vende hjem, da han frygter mødet med sin adoptiv-mor, som han jo ifølge spådommen skulle avle børn med. Da svarer hyrden ham, at det skal han ikke frygte, for Ødipus er ikke kongeparrets rigtige barn. Det var ham selv, der overrakte ham til kongeparret, da han var lille. Så går den rigtige sammenhæng op for Ødipus. Iokaste hænger sig, da hun ikke kan skjule sammenhængen for sin søn og mand. Ødipus' sønner forbander deres far og driver ham i landflygtighed, og Ødipus spår, at de vil falde for hinandens sværd. Døtrene tager med deres far til Kolonos, hvor han får fred og dør.
|
