Hades er søn af Kronos og Rhea. Hades, Poseidon
og Zeus deler efter kampen mod Kronos verdenen imellem sig. Poseidon får havet, Zeus den
overfladiske verden, og Hades får underverdenen. Underverden styrer han fra
sit palads sammen med sin dronning, Persefone. Hende er han nødt til at bortføre for at
få fat i. Hades har intet forhold
til menneskene, han er ubarmhjertig, men ikke ond. Han straffer ingen, men giver heller
ingen nåde.
For at komme til Hades skulle man over flere
floder. Kokýtes, dødsklagens flod, Pyriflégethon, ildstrømmens flod, Akheron,
jammerens flod, og sidst, men ikke mindst Styx, gruens og forfærdelsens flod. Derfra
bliver man roet over til Hades af Charon, Styx´s færgemand. De døde kom ned til Hades
på flere måder. De kunne komme ned igennem søer, huler eller floder der var bundløse. |
Hades med sin dronning og kone Persefone
Et andet billede af Hades og Persefone
|