Sparta
Athens vigtigste rival. I Sparta var det statens anliggende at uddanne borgerne. Børn startede med at blive uddannet allerede i syvårsalderen i en slags kostskole. Der blev undervist i: kamptræning, gymnastik og de spartanske dyder: tapperhed, udholdenhed, ordknaphed, lydighed og ufølsomhed overfor smerter. Når de unge mænd var færdige på kostskolerne gik de direkte i hæren. Her levede de, spiste deres mad på kasernerne sammen med andre soldater. De kunne dog gifte sig, men deres liv var viet til hæren. Den hårde fysiske træning gav Sparta en næsten uovervindelig hær. I en lang tid havde de ikke en gang en bymur: "Vores soldater er vores bymur" sagde de. Nu kunne man tro at deres elitehær bestående af bodybuildere og supersoldater ville gøre Sparta til en stormagt, men det var langt fra tilfældet da Sparta måske kun rummede 10.000 borgere. Derfor kunne hæren ikke rykke ud på de store udenlandstogter i frygt for opstandelse derhjemme.